om Aftenen og røg sin Pibe, medens jeg stod mellem hans Knæ og lyttede begjærlig til de morsomme Historier, han fortalte mig om Mikkel Ræv og Robinson Crusoe. To Tællelys i blanke Messingplader (man vidste dengang endnu Intet af Astrallamper) stod paa Bordet, hvorved min Moder sad og syede. Et stort brunt Skab i det ene Hjørne skjulte Nedgangen til Kjælderen. Der var engang mit nystændte Livs lys nær blevet udslukket, efter hvad min Moder har fortalt mig, thi det skete, før min Hukommelse modtog noget varigt Indtryk. En Søstersøn af min Fader var en Tidlang i Huset for at nyde dennes Tilsyn og Underviisning. Han var en vild og ondskabsfuld Dreng, som gjorde alleslags Spilopper. Saaledes havde han engang, da han var ene med mig i Stuen, fundet paa at rulle mig ind i et derliggende Stykke Klæde, og stillede saa Rullen ind i Skabet, som han derefter lukkede. Heldigviis kom min Moder strax efter ind i Stuen og hørte et undertrykt Barneskrig inde i Skabet. Hun rev Døren op og fandt mig da i Rullen, med Hovedet nedad, næsten kvalt. Mistanken faldt strax paa den rette Gjerningsmand, som af min Fader blev drevet til at tilstaae sin Udaad, og naturligviis aldrig mere blev ladet alene
