Side:Andreas Munch - Barndoms- og Ungdoms-Minder.djvu/14

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
14

Skræk og Sorg har jeg bevaret fra denne Tid. I Lunden, paa den øſtre Side af Huſet, var en cirkelrund Høi, ovenpaa planeret og rundt om beplantet med ſtore Lønnetræer, den forrige Præſts Værk, og derfor kaldet Hammershøi. Derhen blev jeg ofte ført af min Barnepige, en halvvoxen Jente ved Navn Live, ſom var mig meget kjær. En Dag, ſom vi ſad deroppe ved Steenbordet under de ſkyggefulde Kroner, fik jeg Øie paa en ſtor Klaſe af Lønnetræets Frøkapſler, der hang høit oppe i et ſtort Træ. Paa Grund af deres vingedannede Form vare disſe Frøkapſler mig et kjært Legetøi, og jeg dannede deraf Fugle, ſom jeg lod flyve. Jeg bad derfor Live om at klattre op i Træet og hente mig dem, og den gode Pige, der Intet kunde nægte mig, gjorde det ogſaa. Men uheldigviis kom hun til at træde paa en ſvag Gren, denne braſt, og Pigen ſtyrtede ned paa Skraaningen af Høien, ved hvis Fod hun blev liggende, jamrende ſig af Smerte. Den Forfærdelſe, Anger og Smerte, ſom greb mig ved dette Syn, ſkal jeg aldrig glemme; det er ligeſom jeg føler det endnu, ſaa gammel jeg er. Paa mine høie Skrig kom Folk fra Gaarden til, Live blev hjulpet op, men hun beſvimede, hendes ene Arm hang ſlap ned, den var brækket. Be-