Skræk og Sorg har jeg bevaret fra denne Tid. I Lunden, paa den østre Side af Huset, var en cirkelrund Høi, ovenpaa planeret og rundt om beplantet med store Lønnetræer, den forrige Præsts Værk, og derfor kaldet Hammershøi. Derhen blev jeg ofte ført af min Barnepige, en halvvoxen Jente ved Navn Live, som var mig meget kjær. En Dag, som vi sad deroppe ved Steenbordet under de skyggefulde Kroner, fik jeg Øie paa en stor Klase af Lønnetræets Frøkapsler, der hang høit oppe i et stort Træ. Paa Grund af deres vingedannede Form vare disse Frøkapsler mig et kjært Legetøi, og jeg dannede deraf Fugle, som jeg lod flyve. Jeg bad derfor Live om at klattre op i Træet og hente mig dem, og den gode Pige, der Intet kunde nægte mig, gjorde det ogsaa. Men uheldigviis kom hun til at træde paa en svag Gren, denne brast, og Pigen styrtede ned paa Skraaningen af Høien, ved hvis Fod hun blev liggende, jamrende sig af Smerte. Den Forfærdelse, Anger og Smerte, som greb mig ved dette Syn, skal jeg aldrig glemme; det er ligesom jeg føler det endnu, saa gammel jeg er. Paa mine høie Skrig kom Folk fra Gaarden til, Live blev hjulpet op, men hun besvimede, hendes ene Arm hang slap ned, den var brækket. Be-
