Bugt af Christianiafjorden det strækker sig ind til den en Mils Vei fra Sande Kirke beliggende lille Kjøbstad Holmestrand. Følger man Veien dertil langs denne Bugt, taber sig lidt efter lidt det blide dansklignende Naturpræg, og gjør Plads for bratte, maleriske Klippepartier, der ofte med sine hængende Løvkrandse rage ud over den krumme Vei ved Strandkanten, hvorimod Fjordens Bølger skvulpe. Men denne meer alvorlige Deel af Landskabet sees ikke fra Præstegaarden, der ligger midt inde paa Sletten, tæt ved den blanke Elv. En stor Have K og en skyggefuld Lund af høie Aske- og Lønnetræer omgive paa to Sider den anseelige, hvidmalede Træbygning, hvis blaa Tage jeg endnu seer blinke over Løvkronerne; lige forbi Husets Façade gaaer Landeveien, hvorfra Jordsmonnet skraaner ned til Elven, for atter paa dens modsatte Bred at høine sig til en anselig Bakke, hvorpaa Gaarden Bøe’s røde Huse ligge. Et Par tusinde Skridt længer nede, ogsaa ved Landeveien, vinker den hvide Steenkirke med Taarn og Spir frem bag de høie Træer rundt om Kirkegaarden Denne smukke Kirke er Præstegjeldets eneste, en stor Sjeldenhed i Norge. Saaledes var altsaa Skuepladsen for min første, bevidste Optræden paa denne Verdens Scene. Men
