Side:Andreas Munch - Barndoms- og Ungdoms-Minder.djvu/12

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
12

Bugt af Chriſtianiafjorden det ſtrækker ſig ind til den en Mils Vei fra Sande Kirke beliggende lille Kjøbſtad Holmeſtrand. Følger man Veien dertil langs denne Bugt, taber ſig lidt efter lidt det blide danſklignende Naturpræg, og gjør Plads for bratte, maleriſke Klippepartier, der ofte med ſine hængende Løvkrandſe rage ud over den krumme Vei ved Strandkanten, hvorimod Fjordens Bølger ſkvulpe. Men denne meer alvorlige Deel af Landſkabet ſees ikke fra Præſtegaarden, der ligger midt inde paa Sletten, tæt ved den blanke Elv. En ſtor Have K og en ſkyggefuld Lund af høie Aſke- og Lønnetræer omgive paa to Sider den anſeelige, hvidmalede Træbygning, hvis blaa Tage jeg endnu ſeer blinke over Løvkronerne; lige forbi Huſets Façade gaaer Landeveien, hvorfra Jordsmonnet ſkraaner ned til Elven, for atter paa dens modſatte Bred at høine ſig til en anſelig Bakke, hvorpaa Gaarden Bøe’s røde Huſe ligge. Et Par tuſinde Skridt længer nede, ogſaa ved Landeveien, vinker den hvide Steenkirke med Taarn og Spir frem bag de høie Træer rundt om Kirkegaarden Denne ſmukke Kirke er Præſtegjeldets eneſte, en ſtor Sjeldenhed i Norge. Saaledes var altſaa Skuepladſen for min førſte, bevidſte Optræden paa denne Verdens Scene. Men