neskeliv og i Sælbosø findes En, som har ligget der ligefra Syndfloden. Naar den engang vender sig, vil den nedbryde det Fjeld, som nu dæmmer for Søen og Følgen deraf bliver, at Throndhjem oversvømmes. Nogen Tid efter den sorte Død, fortæller et Sagn, kom der tvende store Orme fra Foksøen forbi By ned i Lougen, hvoraf den ene endnu skal findes der; men den anden forsøgte for et Par Aarhundreder siden at gaae ned ad Elven til Gulosen; der slog den sig ihjel i en Fos og drev over til Braaleret ved Bynesset i Nærheden af Throndhjem, hvor den forraadnede og gav saadan Stank fra sig, at intet Menneske kunde komme Stedet nær.
I Gousbo Vand i Skaffe i Thelemarken og i Lundevand paa Lister findes ogsaa Søorme. Gousboormen overfalder undertiden Heste og efterlader en Blodvei, der sees ned til Vandet og Lundeormen lader sig ei see, undtagen en Konge skal døe eller en anden vigtig Begivenhed indtræffe.
Af alle de Orme, som findes i de norske Vande, ere ingen blevne saa berømte, som de, der findes og fandtes i Mjøsen. „Blandt de mange Ting,“ fortæller en gammel Beskrivelse over Hammer, „der bebudede Hammers Fald, var ogsaa en stor og forfærdelig Orm i Mjøs, som syntes at naae fra Ølandet og ind udi Kongens Land, men strax forsvandt. Iligemaade lod sig Dag efter Dag mange store Orme see udi Mjøs, der sloge sig i mange store Bugter og dreve Vandet høit op i Veiret. Dernæst kom den første store Orm tilsyne igjen, men løb ved sin raske Fart op paa et Skjer udenfor Communitetet. Hans Øine vare saa store som en Karbund og havde han en lang sort Man, som hængte langt neden hans Hals. Da den ei kunde komme af Skjeret igjen, men laa og slog sit Hoved mod samme, tog en af Bispens Drenge, som var en Vovehals, en Staalbue, og skjød ham med saa mange Pile i Øiet, at Vandet rundt om blev farvet grønt af den udflydende Materie. Samme Orm, der spillede i mange Farver, var for-
