Side:Andreas Faye - Norske Folke-Sagn (1844).djvu/94

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

58

dem, da de agte sig skyldige til at roe ud paa Søen og sætte Marmælen just paa samme Sted, hvor de toge ham.“ I Speculum regale P. 169–170 omtales og beskrives Havmanden „Hafstramb“ og Havfruen, Margygia, som varsle Storm. Havmanden og Havfruen ere efter den lærde Biskop Gunnerus’s Formodning kun Søoxen og Søkoen eller den saakaldte Manati (Suhm om Odin 225). Missionspresten Dr. Philips nøiagtige Beskrivelse af en død Havfrue findes i Hermoder 3, 92. Om denne Materie sammenlign Odin Wolffs Journal for 1809. II. 40. 1820, 1. 23.


Søorme.

„Om Søormen veed jeg ei nogen Beskeed,
Jeg haver ham aldrig med Øinene seed,
Begjerer ei heller den Ære;
Dog kjender jeg mange, som mig have sagt,
Hvis Ord jeg og giver sandfærdelig Magt,
Han maa ret forfærdelig være.“

Nordlands Trompet.

Saavel i de ferske Vande og Elve, som langs med Norges Kyster findes uhyre Søorme, der dog ere forskjellige baade med Hensyn til deres Udseende og Størrelse. Efter den almindelige Tro fødes de paa Land og have deres første Tilhold i Skove og Steenurder, hvorfra de, naar de blive rigtig store, eller have faaet Smag paa Menneskeblod, tye ned i Indsøer eller Havet, hvor de voxe til en forfærdelig Størrelse. Kun sjelden vise de sig, men betragtes da som Varsler for vigtige Begivenheder. I de fleste af Landets Indsøer og Floder af nogen Betydenhed har man, ifølge Sagn, engang i Fortiden seet disse Uhyrer opstige fra Vandenes Dyb og derved bebudet en eller anden vigtig Begivenhed. I de ferske Vande har nu i Mands Minde Ingen vist sig, derimod seer man dem stundom i Fjordene, naar det er blikstille. I Snaasenvand findes en stor Orm, som aarlig kræver et Men-