50
Trold, Vigtroldet kaldet, der hujer skrækkeligt, naar en eller anden Ulykke er paafærde.
I det af bratte Fjelde indsluttede og for Kastevinde meget udsatte Rorevand i Nedenes opholder sig ogsaa et Trold, der kaldes Roretroldet. Det viser sig under mangfoldige Skikkelser, snart som en Hest, snart som et Hølæs, snart som en stor Orm, snart som en Mængde Mennesker. Næsten alle Omkringboende vide at fortælle saavel om Troldet, som om de Folk, der have seet det. Om Vinteren, naar Isen er paa det stærkeste, kan man paa en eneste Nat see en lang bred Vaag med sønderbrudte Iisstykker i, hviltet Alt er Rore-Troldets Verk.
Uagtet Nøkken er et farligt Trold, finder han dog stundom sin Mester. I Sundfossen i Gjerrestad, fortæller Sagnet, boede der længe en Nøk, som forvoldte, at Folk ofte forulykkedes, naar de efter Skik roede op eller ned ad Fossen. Presten, som befrygtede Fare af denne Nøk, medtog paa sin Reise 4 haandfaste Karle, og lod dem tvende Gange roe af al Kraft op ad Fossen; men de glede hver Gang tilbage uden at komme op. Da man tredie Gang roede til, saae Folkene, at Presten øverst i Fossen greb med Haanden i Vandet, og drog op deraf et sort Væsen, at see til som en liden sort Hund. Presten bød Folkene at roe videre op ad Vandet, i det han satte Nøkken fast mellem sine Fødder, og taug ganske stille. Da man nærmede sig Steenurden ved Tvet, manede han Nøkken derind. Siden den Tid er Ingen forulykket i Sundfossen; men derimod ere tvende druknede udenfor Tvetsurden, hvor Jammer som af Folk i Livsfare endnu ofte høres.
[Meddeelt].
Meget bedre gik det ikke Nøkken i Bahus. Paa Morland skabte han sig om til en Hest og gik paa Stranden for at spise; men en klog Mand, som mærkede at der var Uraad paafærde, kastede en saa kunstig Grime paa ham, at han ei kunde slippe løs igjen. Manden beholdt nu Nøkke hos sig den hele Vaar og plagede ham dygtig, i det
