Dødsvaande. Han kan omskabe sig til allehaande Ting, snart til en halv Baad i Vandet eller en halv Hest paa Stranden, snart til Guld og Kostbarheder. Rører man ved disse, faaer Nøkken strax Magt over En. Efter smaa Børn er han især grisk. Dog er han kun farlig efter Solens Nedgang. Naar man da kommer til Vandet, skal det ikke være af Veien at sige: „Nyk! Nyk! Naal i Vatn! Jomfru Maria kastet Staal i Vatn! Du sæk, æk flyt![1]“
Nøkken er paa mange Steder bekjendt under Navnet Søtroldet, der stedse opholder sig i Vandet og har flere Hoveder. Frister Nogen Havsnød, da maa han love det Søn eller Datter for Befrielsen; men saa skjenker det ogsaa Giveren efter Ønske Rigdom og Lykke. Det vexler ofte Skikkelse, og antager Navn efter de Steder, hvor det har sit Tilhold. Saaledes kaldes det frygtelige Trold, der opholder sig udenfor Gaarden Gjevestø i Fyrrisvandet i Øvre-Thelemarken, Gjevestøtroldet, og det er Aarsag i, at Vandet der næsten altid er i stærk Bevægelse. Hvergang det stormer eller trækker op til Uveir, viser det sig i Skikkelse af en stor Hest, ragende med sine uhyre Hover i Vandet. I Viglien ved samme Vand opholder sig et andet
- ↑ Mundtligt, sammenlignet med Spydbergs Beskrivelse P. 420 og Sillejords 251. Hr. I. K. Christie yttrer i nogle Bemærkninger til første Udgave, som han godhedsfuld har meddeelt mig: „Troen paa Nøkken existerer vistnok paa Vestkanten af Norge, dog har jeg der aldrig faaet mere at høre om den, end at den, som et Vandtrold i menneskelig Skikkelse lokker Folk, helst Børn til sig. Paa Søndmør og i Nordmør derimod, har jeg ofte Ord til andet hørt den skildre som før i Sagnene fortalt. Man lægger til, hvad og sees af den dernord bekjendte Nøkkevise, at naar den har forvandlet sig i Menneskeskikkelse for at forlokke et Væsen til sig, bliver det hans Død, om hans udkaarede Bytte kjender ham og nævner ham. Saaledes heder det i Slutningen af Nøkkevisen, efter at den adelige Frøken, han vilde drage med sig, havde sagt ham:
„Saa er du Nøkken, det skadelige Dyr“:
Nøkken forsvandt udi røden Blod
(Vaagner op I adelige Drenge!)
Igjen stod Jomfruen med sølvspendte Sko,
(thi I have sovet forlænge).
