han pløiede alle sine Agre med ham. Omsider gik Grimen ved en Hendelse op, og som en Ild sprang Nøkken i Søen og drog Harpen med sig. (P. Kalms Westgötha og Bahusländska Resa 1742. P. 200). Nøkken eller et andet Vandtrold var det vel ogsaa, som seent en Qveld raabte fra Vandet ved Hvidesø Prestegaard: „Tiden er kommen, men ikke Manden.“ Saasnart Presten fik det at høre, befalede han, at man skulde passe paa den Første, som kom og vilde over Vandet og hindre ham fra at reise videre. Strax kom en Mand i jagende Fart og forlangte i største Hast en Pram. Presten bad ham opsætte sin Reise, men da hverken Bønner eller Trusler kunde hjelpe, lod Presten bruge Magt. Den Fremmede blev da ganske magtesløs og blev liggende saa indtil Presten lod hente Noget af det Vand, fra hvilket der var raabt og gav ham det at drikke. Neppe havde han drukket Vandet førend han opgav sin Aand. (Lignende Sagn fortælles om Laagens Elv o. fl.)
Anm. uagtet Nøkken, Nykken, eller som han i det oldnordiske Sprog kaldes Nikr[1] ei nævnes i de eddaiske Sange, som ere blevne opbevarede til vore Tider, kunne vi dog saavel af det gamle angelsachsiske Heltedigt, Bjowulfs Drapa, som af de gamle Søgur (Sammenlign Landnamabok P. 88, 496. Eyrbyggia S. 316) see, at Troen paa dette Vandtrold er ældgammel.
Den første Oprindelse til dette Væsens Tilværelse og Vedbliven i Folkets Tro er maaskee den Omstændighed, at Isen i flere ferske Vande, naar Tøveir tilstunder, sprenges op i Midten, og brister med et stærkt Brag, hvilket man i Forening med en aaben Rand i Isen, tilskriver et Trold eller en Nøk, som har sit Tilhold i Vandet. (Olafsons Reise paa Island 1, 56).
- ↑ Nikr eqvus aqvatilis, paa barbarisk Latin Nocca, diriveres maaskee af knykkia, arripere, captare, cum subito nisu trahere vel extollere. Viga Glums Saga P. 205. Vetus Germ. nack & barb. Lat. naccus (eqvus), vel Nikr, Nykr, malus vapor sive odor (Landnamabok 496). Hnikur og Nikar, hvormed Almuen paa Island og Færøerne benævne dette Vandtrold, bruges i Grimnismál Str.. 45 og Volsunga Saga C. 26 om Odin, og betyder den Seirende (cfr. det græske νικη, νικητηρ).
