24
De forarbeidede saaledes Sifs Haar, Odins Skib Skidbladner,
Thors Hammer Mjølner, Freyers Gulinbørster o. s. v. I de
gamle Søgur omtales de ofte som boende i Stene og Bjerge
(Ynglinga S. C. 15) og som kunstige Smede. Det berømte
Sværd Tirfing var deres Verk (Hervarar S. C. 2). I Tydskland
kaldes de Zwerge, i Nederlandene Dverge og i England dwarfs.
Trold (Traul, Troll) er at betragte som en fælles Benævnelse for næsten alle overnaturlige Væsener, naar de ere skadedelige. Derfor bruges Trold eensbetydende snart med Jutuler, snart med Thusser snart med Nøkker o. s. v. Deraf ogsaa Benævnelserne Trolddom, Troldmand, Troldqvinde, Troldved, Troldhæg, Troldbær, Troldridt o. m., der alle tyde hen paa noget Skadeligt eller Selsomt.
Paa Island taler Almuen endnu om Trold, der henhørte til Øens første Beboere, om Trøllkonungaardr, Trølladyngiur, Trøllakirkia o. s. v. Til vore Trold, eller som Almuen almindeligen kalder dem „Trøll,“ svare de svenske Trull og danske Trold, der deles i Bjergtrold. Skovtrold o. m.
I Nummedal levede engang en Jente, der var saa fiin, at selv en Thus forelskede sig i hende; men uagtet den Underjordiske lovede hende en prægtig Gaard, stor Buskab, kort Alt, hvad hun kunde ønske sig, hvis hun vilde blive hans Fæstemø, blev hun dog sin gamle Kjereste tro. Da Thussen saa, at han Intet kunde udrette med det Gode, bortførte han Pigen. Ledsaget af en fæl Mængde Thusser var han med sin røvede Fæstemø allerede paa Veien til de Underjordiskes Kirke, for der at lade sig vie til hende, da det lykkedes hendes egentlige Kjereste, at komme paa Spor efter sin forsvundne Brud. Han indhentede Brudefærden og skjød med Staal over Pigens Hoved, hvorved den hele Troldom forsvandt, og han ei alene fik sin Fæstemø tilbage, men endog en prægtig Sølvkrone, som Thussen havde sat paa hendes Hoved. Kronen findes endnu i
