Dragmarks Kirke hedte fordum, saa lyder Sagnet videre,
Mariæ Kirke, og blev bygget af den norske Konge
Hakon Hakonsson, der saavelsom Axel Thorsson havde den
skjønne Valborg meget kjer. For hendes Skyld lod han
Kirken forskjønne med Marmor og andre Prydelser, som han
førte fra Trondhjem, og gjorde den til Hovedkirke for syv
Sogne. Paa samme Sted lod han bygge det Mariæ Kloster,
hvori Skjøn Valborg døde. Hun skal ellers have boet paa
Gaarden Hältås.
Anm. Sammenlign Visen om Axel Thorsson og Skjøn Valborg, der først blev trykt i den christianensiske Udgave af A. S. Vedels Hundrede Viser som et Anhang og siden deels i Samlinger, deels særskilt. I svensk Oversættelse er den udkommen i det 17 Aarh. Om Sagnene see Hjorthøy 2, 7. Schønings Reise 2, 126–134. Strøm 2, 114. Budstikken 6, 589. Oedmans Bahus Beskr. 251.
Hvis Balladen om Axel og Valborg har andet historisk Værd end de, „at den bærer et nøiagtigt Præg af hiin Middelalderens Costume i Norge, og at man deri, som i et Speil, kan see den Tids Aand og Seder, Skikke og Fordomme, og overhovedet ægte nationale Yttringer paa mangehaande Maader,“ saa er det rimeligst, at Skuepladsen er Romsdalen og det tilgrændsende Søndmør, hvorpaa ei alene de i Begyndelsen anførte Sagn henpege, men hvorfor ogsaa taler, at Giske i ældre Tider var Sæde for mægtige og rige Familier, blandt hvilke den arnesonske igjennem flere Aarhundreder eiede denne skjønne Ø. I en gammel og mærkelig Udgave af Visen, som findes i Brage og Idun, siges udtrykkelig, at Helten „Aslag Tuordsen“ og „Walborig Emersd“ (Einers?) Datter vare af „gidske Edt.“ Da de i Visen forekommende Personer og Begivenheder ei omtales i Historien, er Tiden uvis. Oehlenschläger i Fortalen til sit berømte Sørgespil, Axel og Valborg, henfører denne Begivenhed til Hakon Herdabreid, som han gjør til Sagnets Hakon Kongesøn. De bahusiske Sagn nævner Hakon Hakonsson og Palludan Müller i Brage og Idun antager, at der med Hakon Kongesøn menes Hakon, en ældre Broder af Magnus Lagabæter. Med ligesaa megen Sandsynlighed kan Begivenheden henføres til den lovløse Tid og den indre Strid mellem mægtige og ætstore Familier, der foruroligede Landet efter Hakon den Femtes Død.
