212
Paa Gaarden Landvik i Nedenes levede i gamle Dage en Pige, der var saare skjøn. I hende bleve tvende Brødre fra Reddalen, der fordum hedte Riddardalen, forelskede. Den ældste Broder beilede først til hende, og hun gav ham sit Jaord. Kort efter beilede ogsaa den Yngre til Pigen, og da hun syntes endnu bedre om ham, glemte hun sit første Løfte og trolovede sig ogsaa med ham. Herover blev den ældre Broder naturligviis opbragt; men tilsidst kom Brødrene dog overeens om, at Tvekamp skulde afgjøre, hvo af dem der skulde føre Pigen hjem som Brud. I Kampen gav den yngre Broder den ældre Banesaaret; men i det samme denne segnede, gav han Broderen et saadant Stik i Maven, at hans Indvolde randt ud paa en Ager, som endnu kaldes Vomsageren. Den fortvivlede Brud greb derpaa et af Sværdene og gjennemborede sig selv paa samme Sted. De bleve nu brændte og deres Aske gjemt i tre Urner, der bleve satte ned i en Hauge som i denne Anledning blev opkastet. Ledet af Sagnet skal man siden have undersøgt Haugen, og i den blandt andre Ting have fundet tre Urner, en Guldring og et Sværd.
(Mundtligt).
Paa Ristvedkollen paa Eker findes adskillige Ruiner af gamle Forskandsninger, der endnu kaldes Slottet i Bingen. Her boede i gamle Dage de myndige og rige Bingsherrer. De vare saa rige, at de besloge deres Hefter med Sølvsko, og deres Anseelse var saa stor, at man i Haugskirke ei turde ringe sammen til Gudstjeneste, førend de vare ankomne. Deres Rigdom fik de af det Sølv, som de fandt i det nærliggende Holtefjeld, hvor man endnu seer Spor af Gruber.
