Side:Andreas Faye - Norske Folke-Sagn (1844).djvu/246

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

210

Valborgs Moder, Fru Julis Grav. Baade Axel og Valborg bleve begravne paa Giske Kirkegaard. Paa den ene Side af Kirkens Chor findes en hvid Marmorsteen, omtrent en Favn lang og een Alen bred, som fra umindelige Tider har baaret Navn af Skjøn Valborgs. Den var før prydet med en Inscription, men denne er nu ulæselig. Paa den anden Side af Choret findes Axels Grav, dog uden Ligsteen. Ved enhver af Gravene har været plantet en Ask og disse Asketræer voxte op i lige Høide og da de naaede Kirkens Tag, bøiede de sig mod hinanden og slyngede deres Grene sammen. Axels Træ staaer endnu frodigt, Valborgs derimod er gaaet ud. Andre derimod mene, at begge ligge begravne i Valderhaug.

3) Det søndenfjeldske Norge gjør imidlertid ogsaa Fordring paa Axel og Valborg. Et Sagn fortæller, at Skjøn Valborg levede og døde i et Kloster, der stod paa Teie ved Tønsberg, hvor man endnu seer Levninger af gamle Mure; samme Kloster skal ved en underjordisk Gang have staaet i Forbindelse med Tønsberg Slot, hvorpaa Axel var. Paa Laurentii Kirkegaard viste man endnu for nogle Aar siden den store Gravsteen, hvorunder Sortebroder Knut skulde hvile, og i et skjult Stille i Maria Kirke skal endog være fundet det Klæde, som blev deelt imellem Axel og Valborg. Et andet Sagn henfører Tildragelsen til Gimse Kloster ved Skien. I dette Nonnekloster levede Valborg og Skilsmissen foregik paa den Bro, som i de Dage (efter Sagnet) forenede Klosteret med Kapellet paa Bratsberg. Udførligere lyder Sagnet i Bahus:

4) I en Krig, som Kong Amund i Upland førte med Kong Hakon i Norge, kom denne med sin Hær tilsøes fra Oslo, og landede, ledsaget af sin Feltherre Axel Thorsson, i Guldmaren, Nærheden af hvilken det kom til et Slag mellem de norske og de svenske Oplændinger, hvori begge Kong Amunds Sønner, Kong Hakon selv og Axel Thorsson faldt.