Side:Andreas Faye - Norske Folke-Sagn (1844).djvu/184

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
Kong Augvald.

Augvaldsnes paa Karmøen skal efter Sagnet have faaet sit Navn efter en Oltids Konge, som her havde sin Bopæl og tilsidst blev overvunden og dræbt paa den nærliggende Kongshei, hvor Spor af Kjæmpehauge og Bautastene findes. I en af de Gravhauge, som findes ved Augvaldsneskirke, beretter Sagnet, at Kong Augvald blev jordet, og i en anden, „Kohaugen,“ skal en Ko med Guldklave ligge begraven.

Anm. At der omtrent i det syvende Aarhundrede har boet en Kong Augvald paa Karmøen, og at han blev begraven tilligemed en Ko, som han tilbad, i to store Hauge paa Augvaldsnes, stadfæster vor gamle Historie (Halfs Saga C. 2). Olaf Tryggvason skal, ledet af Sagnet, have ladet begge Hauge opkaster og i den ene fundet Been af et Menneske og i den anden af en Ko. (Snorre, Olaf Tryggvasons Saga C. 71). Ved Kohaugen, hvori Augvalds Guddom sandsynligviis blev jordet, staaer en 13 Allen høi Bautasteen, der af Almuen nu kaldes Maries Synaal, og formodes at være reist til Ære for Augvalds Ko. (Kraft 4. 221).

Om det hedenske Olds andre Heroer, en Half, en Starkadr, en Frithiof og Flere findes, saavidt jeg veed, ikke egentlige Sagn, endskjønt deres Navne paa flere Steder leve i Folkets Minde. Om Kong Thrym gaaer det Sagn, at han har boet i Nærheden af Arendal paa Trommestad, hvor en stor Gravhaug findes, og at hans Flaade har lagt i Colbjørnsvik og Kallevik.

Paa Træbergslot paa Bragernesaasen skal Kong Brake, have boet, og gamle Folk mindes, at de i deres Ungdom hørte