tale om Jernringe, der havde staaet i Fjeldet ved Bragerhaugen,
hvorved han bandt sine Skibe. Paa Nabogaarden Nøste
fandtes da sandsynligviis hans Naust. (Mundtligt). I Soggendal
skal der findes et Sagn om den bekjendte Orvarodd,
der efter Kjæmpehistorierne skal være født paa Gaarden Beruriodr
(nu Bergliud), og efter Sagnet ligge begraven paa
„Oddsfjeldet“ ved Gaarden Nordnes, ligeledes i Soggendal.
(Kraft 4, 222. Orvarodds Saga i Nordiske Kjæmpehistorier,
oversatte ved Rafn 3die Bind, Sagabibliotheket 2, 531. Torfæus
H. N, 1, 274).
Paa Østsiden af Rennesø findes en Gaard, som Sagnet angiver for et Kongesæde, og en Slette i Nærheden, der bærer Navn af Kong Eriks Ridebane, henføres til den af Saxos Fortælling bekjendte Erik den Veltalende fra Rennesø. (Kraft 4, 220).
„Kraaka er jeg kaldet selv.
Nu Navnet mit Du veed.“
Magnars Thaattur.
Blandt Færøiske Qvæder.
Paa et Skjer i Bugten nedenfor Gaarden Svennevik, i Nærheden af Lindesnes, blev i fordums Dage funden en Guldharpe, hvori et lidet Pigebarn laa. Deraf har det Inderste af Bugten faaet Navn af Guldviken. Pigen hedte Aadlov eller Adlaug, og blev af sine Fosterforældre paa Svennevik, da hun voxede til, sat til at vogte Sauer og Gjeter; men siden blev hun Dronning, hvilket Sagn Slægt efter Slægt har vidst at fortælle. Den Haug, hvor hun pleiede at sidde for at see til sin Buskab, blev siden kaldet Aslaughangen. Hun blev ogsaa kaldet Kraka, og efter hende skal Krakabækken, der flyder paa Spangereid, en Fjerdingvei fra Guldviken, have sit Navn.
