Denne siden er ikke korrekturlest
108
Øxe erstattede Thors Mjølner, og hvis i Sagnene berømte Ganger, Tordengudens Bukke[1]. Olafs egen Navnkundighed, fromme Pilegrime Eventyr og Munkelegender gjorde efterhaanden St. Olaf til den Helt, som den overtroiske og uvidende Almue troede istand til at udføre selv det Urimeligste, hvorpaa vi allerede i Afsnittet om Jøtuler og Trold have seet Exempler.
- ↑ De mange Afbildninger, der i de katholske Tider udentvivl fandtes i de mange St. Olaf helligede Kirker, ere nu for det meste tilintetgjorte; men af de Efterretninger, som vi have om dem, forestiltes Helgenen i Almindelighed med sin Stridsøxe i Haanden og trædende paa et Trold eller Drage. (Top. Journal 23, 81). I Bergene Museum findes en mærkelig Processions-Fane, som fordum fandtes i Ladvigskirke i Sogn og hvorpaa St. Olafs Billede i fuld Rustning, trædende paa en Drage, er afbildet. I Marien-Kirke i Lübeck har jeg seet et gammelt, men meget smukt Maleri, hvis Hovedfigur er St. Olaf i fuld Rustning med Stridsøxen i Haanden og en kongelig Kappe over Skuldrene. Med den ene Fod træder han paa en Drage, der dog har et Menneskehoved. I det Kollmanske Kapel i samme Kirke findes ligeledes en Afbildning af St. Olaus. Uagtet Helgenen i flere af mine skriftlige Kilder nævnes St. Ole, har jeg dog kaldet ham med hans rette oldnordiske Navn St. Olaf, der af Bønderne som oftest udtales „St. Ola.“
