I gamle Dage, da St. Olaf drog omkring fra Bygd til Bygd for at indføre Troen paa Christus og opbygge Kirker istedetfor de hedenske Gudehuse, gjordes ham megen Modstand og Hinder baade af hans egne Undersaatter, som slet ikke vilde døbes, og af de Trold, Jutuler og Gjøgrer, som boede i Mængde rundt om i Fjeldene. Troldene kunne ikke fordrage St. Olaf; han gjorde ofte Korsets Tegn, og det kunde de paa ingen Maade lide, og desuden byggede han mange Kirker og Lyden af disses Klokker fik de ingen Ro for. De gjorde ham derfor al den Hinder, de kunde; men nogen Magt med ham fik de ikke, fordi Kongen var for hellig. Men naar St. Olaf mødte dem, forvandlede han dem til Steen, og saadanne Stene, som have været Trolde før de vovede sig i Kast med St. Olaf, kan man see rundt om i Landet. En slig Steengjøger staaer f. Ex. i den nordre Krogklev, der Veien gik i de Dage. Som St. Olaf reiste nedigjennem sprang hun ud af Fjeldvæggen med en stor Trugbøl paa Ryggen og skreg:
St. Olaf med dit brede Skjeg
Du rider saa nær min Kjeldervæg.“
St. Olaf saa paa hende og svarede:
“Stat du der i Stok og Steen
Til jeg kommer her tilbars igjen.“
Og Gjøgren staaer der den Dag i Dag er.
