74
blaa Hulninger ind i Kjødet. Saadanne Gjengangere kunne ei faae Ro i Graven formedelst egen eller Andres Misgjerning, førend de adspørges hvad de gaae efter, hvorpaa de ei lade sig mere see. Kugler, Krudt og Vaaben ere spildte paa dem, men for Kors og Besvergelser maae de vige. Til Gjengangerne maa henregnes baade Udburer og Deildegaster. Udburerne, eller som de ogsaa kaldes Udbaarer antages ialmindelighed for Gjenfærd af myrdede Børn. Derfor hører man dem i nogle Bygder at græde i Skovene som smaa Børn, i andre at klage og jamre saa længe indtil Misgjerningen er opdaget, og i enkelte Egne at opholde sig paa bratte Fjelde og afsides liggende Steder ved Havet. Deildegasten, som i flere Fjeldbygder i Christianssands Stift viser sig i Fugleskikkelse og stundom græder og stundom leer ret frygtelig, opholder sig gjerne ved Deilder eller Byttestene, da de ansees for Gjenfærd af dem, som i levende Live svigagtigen flyttede Byttestene mellem Gaardene. I Sætersdalen og i Ombli kaldes den ogsaa Skogagasten og paa andre Steder Heigasten. Overalt troer man at den gjerne dveler paa de Steder, hvor der har været Strid om Byttestene og andre Grændsemærker.
Anm. Mundtligt. Om Troen paa Gjengangere o. s. v. sammenlign Ruges fornuftige Tanker om adskillige curiøse Materier C. 2. Feroa reserata C. 8. Budstikken 3, 735. Biskop Hansens Archiv 2, 362. Udvalgte danske Viser fra Middelalderen 1, 200, og om Gjenfærd og Gjengangere af F. Oldenburg 1818.
Troen paa Gjengangere, (det oldnordiske Draugr v. Apturganga) stod i Oldtiden i Forbindelse med den da temmelig almindelige Mening, at de Døde boede i Høie (F. Magnusens Eddalære, 4, 229, det eddaiske Qvad om Helge Hundingsbane), hvorpaa og Begrebet om Dains-fylgia ɔ: Dødens Følgeaand, som troedes at opholde sig i Graven hos den Døde, og forsvare hans Been og Eiendom imod Enhver, der lagde vanhellig Haand paa samme, synes at hentyde. Til denne Materie henhører den, selv blandt oplyste Folk ikke ualmindelige tror at de Druknedes og voldsomt Dødes blodige eller blege Skikkelser kunne vise sig for Slægt og Venner; at deres Aand
