Haanden, om en engelsk Hær skulde blive anvendt mod Norge som Rygtet gik, forlagde prindsen 3 Mai sit Hovedkvarter fra Blakier til Narvestad i Eidsberg, hvor han samlede Brigaden Holst, medens ban som anført forlagde Brigaden Lowzow til Høland.
For at recognoscere og om muligt fordrive de Svenske fra Ørjesøens østlige Bredder, beordredes Major Krebs[1] med det norske Jæger-Corps og Skarpskytterne af søndenfjeldske og nordenfjeldske Inf. Reg. at foretage et Angreb paa 3die Brigades høire Fløi. Om Morgenen den 5te Mai angreb Krebs de Svenske, som havde trukket sig tilbage til Posteringen ved Jovold under Hurra og med Bajonetten. Første Angreb blev afslaaet, men den tappre Major formerede atter sine Tropper og angreb Fienden paa ny med saadan Heftighed og saadan Tapperhed, at de Svenskes Anfører, Capt. Engelbrecht, ilsomt maatte trække sig tilbage, forfulgt af de Norske, indtil de naaede den stærke Position ved Slupstad. Under dette Tilbagetog viste Södermanlands Bataillon især god Holdning og roses for Tapperhed og Orden. Her erholdt de Svenske atter Forstærkning; men forfulgte af de Norskes uafbrudte Ild, trak de sig tilbage til Sandviken, hvor de Norske, udmattede ved uafbrudt March og Kamp i Time, maatte standse. De Norskes Tab i denne for dem hederlige Fegtning bestod kun i 10 Saarede, iblandt hvilke Lieut. Hegge. De Svenske angive deres Tab til 10 Døde og 16 Saarede. De Svenske bleve i denne lange Træfning tilsidst commanderede af Major Klingspor, som med megen Aandsnærværelse og Koldblodighed selv ledede Forsvaret paa høire Fløi. Han roser i sin Rapport Majorerne Wiinblad, Sköldebrand og Fændrikerne Grev Hermanson og Klingspor for Tapperhed og Conduite[2].
