de paa den modsatte Bred sig bævende Høider og kastede med megen Tapperhed de svenske Forposter tilbage mod Lier, men Gills Afdeling var for svag til at indgyde de Svenske nogen Frygt og bringe dem til at svække deres høire Fløi. Den anden Colonne under Captainerne Nægler og Jürgensen toge uden Vanskelighed Skandsgaarden og den derværende Redoute. De Svenske trak sig tilbage og afbrøde den Bro, som ved Overud gaaer over Austbølaaen. Forskansningerne paa den modsatte Bred forsvarede de derimod saa godt, at de Norske der Intet kunde udrette. Den 3die Colonne under Oberstlieut. Ræder skulde angribe den høire Fløi, men han tog Feil af Veien og kom til at gjøre Angrebet paa det urette Sted. Først Kl. 11 om F. M. angreb han nu den ved Mobek faste, af de Svenske godt besatte og af Nerike og Værmelands Batailloner tappert forsvarede Stilling. Forgjeves søgte de Norske her at vade over Austbølaaen. Vandet gik dem lige til Halsen. Forgjeves søgte Grenadeerdivisionen af 1ste Akershus og det leirdalske Comp. gjentagne Gange ved Bajonetten at uddrive Svensken af Forskansningerne. Disse bleve med stor Dygtighed og Tapperhed forsvarede af Capt. Lagerlöf. Efter 5 Timers Anstrengelse og Kamp maatte de Norske opgive Forsøget og trække sig tilbage, hvilket skede i bedste Orden.
Fra begge Sider kjæmpedes der med stor Antrengelse og meget Mod. Staffeldt roser alle sine Tropper for deres udviste Tapperhed og nævner især med Berømmelse Majorerne Ræder[1] og Stabell og Capt. Sigholdt[2]. De Svenske kjæmpede med største Tapperhed. „Kuglerne, siger
- ↑ Ræder blev 1 Mai Oberstlieut. og var den første norske Officier, som blev R. af D. † af Typhus i Leiren ved Kongsvinger 13 Nov. 1808. Hans Søn er Forf. af Danmarks Krigs- og politiske Historie, hvor en udførlig Beskrivelse af Krigen i Norge findes.
- ↑ Peder L. S. Sigholdt født paa Vardøhus 1767 † som pensioneret Toldinspectør i Eidsvold 1835.
