sen selv. Han undersøgte Forholdene, men fandt Fiendens Styrke for stor og sin for liden til at vove et Angreb, saameget mere som den bløde Sne gjorde det næsten umuligen at marchere. Jfr. hans Rapport af 1 Mai i N. Saml. 2, 165. Da Prindsen kom til Kongsvinger, modtog han de Seue med de Ord: „Hvorfor han ikke havde understøttet Major Kreutz, eller selv været paa Bataillepladsen og om han havde været bange?“ Efter nøie at have undersøgt Forholdene og vel for at statuere et Exempel, lod han ved Parolen befale: „Den af Oberst de Seue havte Brigade skal fordeles til den lowzowske og staffeldtske Brigade og Oberst de Seue begive sig til Christiania, hvor en Brigade igjen skal blive ham anvist.“
Denne vistnok haarde, men hverken ubillige eller uretfærdige Fremgangsmaade gjorde den Tid som noget Uhørt megen Opsigt. Obersten erklærede derfor ogsaa strax Prindsen, „at efter hvad der var passeret, kunde han ei længere tjene under hans Commando, og ankommen til Christiania ansøgte han 3 Mai om, at hans Forhold maatte blive undersøgt af en Overkrigscommission. Det blev afslaaet, hvorpaa han indgav Ansøgning om Afsked, som blev den 66aarige Mand bevilget med Titel af Gen.major med 1000 Rd. Pension under Navn af Vartpenge[1].“
Ved Opløsningen af de Seues Brigade bleve de Tropper, som vare i Vinger, underlagte Staffeldt, og de, som vare i Høland og Urskog, fik Lowzow til Anfører.
- ↑ Han vedblev siden stedse at klage over lidt Uret og udgav efter Prindsens Død endog et Forsvarsskrift, som Prindsens Adj. Holst fra Stockholm 17 April 1812 fyldestgjørende besvarede og viste, at de Seue af Prindsen blev behandlet med al tænkelig Godhed, Skaansel og Velvillie. Just. Berg siger om de Seue: „Han var tjenestivrig i Fred, en Mand af god Villie, men indskrænket Forstand og fuld af Snak, saa dette og hans Livlighed røbede hans franske Herkomst.“ Om Kampen ved Lier see de Seues og Fleres Beretning, samt en svensk i Aalls Erind. S. 632 og hos Ræder.
