agter selv at overvære denne patriarkalske Gudstjeneste«. Lapperne kom ind.
»Goddag, Far!« raabte de, idet de én for én gik hen og omarmede Thorsen. »Goddag, og velkommen hjem til dit eget Hus. Rafthe vissui![1]«
»Ibmel addi!«[2] svarede Kirkesangeren.
»Giv mig din Haand, André!« sagde Lensmanden og lagde sin trofaste Højre paa Andrés Hoved.
André rystede den af sig.
»Tag den bort!« sagde han skarpt.
Efter en kort Bøn aabnede Thorsen imidlertid Bibelen og begyndte at læse et af de Kapitler, han paa egen Haand havde oversat for dem.
Lapperne samlede sig om ham, nogle siddende paa Hug, andre staaende og lænende sig med korslagte Arme paa hverandres Skuldre.
Grev Wasili sad en Stund og betragtede Gruppen med et Blik, som om han maalte den og tog den i Øjesyn fra forskellige Kanter, derpaa kastede han pludselig sin Cigar, trak Skitsebogen op af Lommen og begyndte at tegne.
André, der havde bemærket denne Bevægelse,
blev greben af en umaadelig Nysgerrighed.
