Ord norsk. I denne almindelige Forlegenhed og Bestyrtselse fattede André med sit sædvanlige Mod en djærv Beslutning. Han vilde vise Olga, hvem han var, han vilde tvinge hende til at se paa ham. Med Huen i Haanden traadte han rask frem i Koret.
»Jeg kan være Tolk,« sagde han. Præsten saa forbauset paa ham, men lod imideltid Gudstjenesten begynde.
»Hvad siger Præsten?« »Hvad sagde Præsten?« lød det rundt om André.
Med klar, kraftig Røst tolkede han Præstens Tale Ord for Ord. Ligesom en Skuespiller blev han greben af Stemningen, han var i sin Rolle og i Højde med Situationen. Præstens Foredrag faldt igennem ved Siden af den femtenaarige Tolks.
Rank og høj stod André i Koret, hans Øjne funklede af Ophidselse, og det samiske Sprog klang i hans Mund med en Pathos og Umiddelbarhed, der rev med.
Lapperne græd, hulkede og stønnede.
»En Djævels Dreng!« mumlede Grev Wasili. »Staar han ikke der, som om han var født og opvokset i et Theater!«
Efter endt Gudstjeneste gik Præsten i hele
