Side:André fra Kautokejno (1879).pdf/87

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
71

Løvtræer og fyrreklædte Aase, over hvis Toppe nøgne Fjeldkuller ragede op mod Skyerne, indhegnede det som i et Amfitheater.

For 190 Aar tilbage nedsatte nogle Kvæner sig ved Karasjok Elv forat drive Laksefiskeri. Dette er Karasjoks Grundlæggelse, men Sagnet fortæller tillige, at det længere tilbage i Tiden har været beboet, og at de oprindelige Indbyggere i det fjortende og femtende Aarhundrede bleve overfaldne og plyndrede af Russerne, der igen paa sin Side jagedes mod Vest af Tartarerne.

Fama tilføjer: »at tilsidst levede der kun én Mand igen i Alten og én i Varanger.«

Ved Assibagti er der imidlertid virkelig blevet fundet Spor af nogle Stensætninger samt af et russisk Spyd.

Det var en Søndag. Da Grev Wasili havde bestemt sig til at overvære den Gudstjeneste, som Tilfældet havde ladet falde netop paa denne Søndag, rejste Thorsen, ledsaget af Lamik Nikkut og Jakob Tudekas, i Forvejen til Kautokejno.

Kirken var fuldproppet af Lapper, men da Præsten kom for Alteret, meldtes der samtidigt, at Kirketolken pludselig var bleven syg.

Hvad var herved at gøre! Præsten kunde ikke et Ord samisk, og Lapperne forstode ikke et