Side:André fra Kautokejno (1879).pdf/86

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
70

Idet Olga sprang i Land, stod André og saa paa hende.

»Var du bange?« sprugte han drillende.

»Ja.«

»Hvorfor skreg du ikke?«

»Jeg skriger aldrig.«

Da Grev Wasili følte fast Land under sine Fødder, var han fuldstændig slappet og enerververet. Det var ganske vist noget nyt, han havde oplevet, men dette nye havde presenteret sig i en saa kras og frastødende Form, at det nerveprrinde var blevet en Lidelse, og paa Formen kom jo efter hans Formening alt an i Livet.

Det blev derfor besluttet, at man foreløbig vilde overnatte og hvile sig ud.

Fra Polmak, hvor Tana danner Grænsen mellem Norge og det russisk-finlandske Utsjok, (paa den ene Bred bo Russere og paa den anden Nordmænd), fortsattes Reisen den 6te Juli, samtidigt med at Varangerfjeldene genløde af de muntre Kanonskud, der betegnede Thingrejsernes Kurs fra Handelssted til Handelssted.

Den 9de Juli laa Karasjok med sin lille Kirke og sine Stabure udbredt for de rejsendes Blikke paa den smukke Halvø, der dannes af Karasjok Elv.

Sandterasser, der beskyggedes af smukke