Finner fra Haapajärvi, Kalajoki og Kusamo, starovjerske Kareler fra Bredderne af Pääjärvi og Kuitojärvi samt Nordfarere, som Lapperne kalde Fellaer, dannede med deres ildrøde Tophuer et kaotisk Virvar, i hvilket russiske Handelsmænd fra Kola og Skippere fra det hvide Hav med deres lange Skæg, høje, turbanformede Huer og fodside Kaftaner vandrede om lig fredlyste Kæmper.
Her er Thing, her er Marked, her er Altergang, Vielse, Barnedaab, Ligfærd, her ere mange Ting slaaede sammen under ét. Præsten, Købmanden og Øvrigheden skal benyttes, medens man er paa Stedet. Kirkeklokkerne og Gravsalmerne lyde omkap med Bryllups- og Faddergildets Latter.
»Lader os nyde, medens det er Dag, inden Natten kommer, da ingen kan nyde!« Det er Nordfarerens, Lappens og Kvænens Løsen paa Sommerthinget.
Solen gaar aldrig ned, Dagen, den lange, uafbrudte Sommerdag, tager aldrig nogen Ende, hvorfor skal man saa sove?
Man sover derfor ikke. Tidsnok kommer Natten, den uendelige Vinternat, da Finmarkingen kan faa sove ud.
