»Nej, jeg har ikke havt nogen Moder. Jeg har opdraget mig selv. Alene med mig selv er jeg vokset op og er bleven til den, jeg er, baade i det gode og i det onde.«
»Du er en herlig, ædelbaaren Natur,« sagde Andreas Thorsen og saa paa hende med faderlig Kærlighed, »men du har en mægtig Vilje. Du har let forat handle og kæmpe, men du har visselig vanskeligt forat lide og taale.«
»Det kan jeg ikke,« sagde Olga, »jeg maa sige dig Sandheden.«
»Og dog staar der i Skriften: »»Lider alt, taaler alt, haaber alt.««
»Det er svært, Fader, det er svært. Naar André gør en Uret, maa jeg sige ham den. Jeg kan ikke tie, jeg maa tale.«
»Bedre, Barn, bedre, om du ikke talte saa meget til ham, men derimod taug og bad for ham.«
»Umuligt! Den som tier, den samtykker. Fader Thorsen, jeg skrev til dig: »»Bed for mig, at jeg ikke maa elske ham højere end Gud!«« Og det vilde jeg gjøre, hvis jeg ikke sagde ham Sandheden.«
»Men Sandheden kan siges i Tide, og den kan siges i Utide. Du arbejder for meget, du er jo
