men da hun traadte ind i Teltet, for hun forfærdet tilbage.
Teltet var opfyldt af Lapper, der dels hoppede omkring Ilden, dels laa paa Jorden og væltede sig i Krampetrækninger som besatte.
En vanvitting Hujen lød rundt om hende.
En Gut paa ti Aar hvinede af alle Kræfter.
»Stakkar, han vil give af den Aand, han har, Stakkar!« raabte Lapperne.
Et graahaaret Fruentimmer gik om med bart Hoved. Hun nejede og smilede:
»Jeg er Jomfru Maria,« sagde hun, »jeg har undfanget ved den Helligaand. Jeg er den benaadede blandt Kvinderne.«
Olga ilede tilbage til Pulken. »Af Sted!« raabte hun. »Jeg kan ikke være derinde!«
Vilde Raab, Larmen af buldrende Mennesker steg op rundt om hende som et bølgende Hav, efter hvert som hun kom længere og længere ned ad.
Voldsomheder, Piskning og Indbrud havde bredt Skræk og Forvirring i Renbyerne.
Hoppende, hujende og bandende, med hæse, uartikulerede Strubelyd fore Skarer fra Gamme til Gamme.
»Vorherre se i Naade til os,« sagde Vappusen,
