naar de antoge, hun stansede; thi de ønskede ikke, at hun skulde ane deres Nærhed.
Tilfrosne Myre og tilfrosne Moradser!
Kun hist og her saaes enkelte mosgroede Stene. De laa ubevægelige og rørte sig ikke.
Det var Lapper, der laa paa Lur efter et eller andet og som, med Pæskene trukne op over Hovederne, selv for det skarpeste Øje ikke vare til at adskille fra Mosset og fra dets Klippe.
Vappusen nynnede de første Strofer af »Bjørnejægernes Sang:«
»Kitulis puorre! i skada sobbi jella saiti! — Tak, du gode, du har ikke skadet Stav eller Spyd!«
Den langsomme, monotone Sang lød klagende og trist i Stillheden.
»Der fløj en Fugl,« udbrød Olga.
»Det var Vuormes — lodde,[1]« sagde Vappusen.
Han havde neppe udtalt, førend en Snesky for forbi dem.
Vappusen tog øjeblikkelig Huen af.
- ↑ Troldfugl.
