da Taagen med ét svandt hen, skønt der ikke fandtes et eneste Vindpust, der kunde have formaaet at blæse den bort.
Overgangen fra den stærke Taage til den Straaleglans, som i det samme Sekund, Skodden fejedes til Side, brød frem paa Himlen, var saa pludselig og voldsom, at de rejsende blændede maatte holde Hænderne for Øjnene.
En Nordlysbue viste sig i Horrisonten og bredte sig ud over Zenith.
Buen forsvandt, og Lysstriber skøde op fra Nord som gule, blaa, røde og violette Raketter.
Derpaa vældede rullende Ildbølger frem fra Øst mod Vest og fra Vest mod Øst.
Et storartet Naturfyrværkeri udfoldede sig i et saa glimrende, skiftende Farvespil og i saa vildt fantastiske Former, at ingen menneskelig Indbildningskraft kunde have formaaet at fremtrylle noget lignende.
Lystaager og alfelette Spiralbuer svævede mellem Himmel og Jord.
Om Alverdens Diamanters, Rubiners, Safirers og Topasers Glans var bleven samlet i en eneste Straalebuket, formaaede den dog ikke tilnærmelsesvis at give en Forestilling om denne Regnbuehimmels Funklen.
