»forat holde dem i Tømme? Det er Nytaarsdag. Om jeg aabnede Kirken, tændte Lysene og holdt en Bøn i Kordøren? I Nødsfald maa det være mig tilladt forat frelse Menneskers Liv.«
Øjeblikkelig han havde fattet denne Beslutning, gik han hen til Tudekas’s Gamme.
»Følg med, Jakob,« sagde han, »vi ville gaa til Kirken og tænde Lysene. Du skal ringe Klokkerne.«
Uden at sige et Ord stod Samen op og fulgte ham.
Kirken blev aabnet, Lysene bleve tændte, og Kirkeklokkerne løde ud over Kautokejno.
Lapperne stansede og lyttede.
Hvad var det? Der var jo aldrig nogen Gudstjeneste paa denne Tid af Aaret?
Men Kirkeklokkerne bleve ved at lyde, og Lysene straalede ud gennem Kirkevinduerne.
»Det maa være et Mirakkel,« tænkte Lapperne og strømmede til. Fra alle Kanter kom de og styrtede ind i Kirken.
Andreas Thorsen stod i Koret, og et Sekund opfangede han et Glimt af Lamik Nikkut, der listede sig ind ad Kirkedøren.
Kirken blev propfuld, og Lappernes Ansigter vare nysgerrige vedte op mod Kirkesangeren.
