Side:André fra Kautokejno (1879).pdf/188

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
172

»I Guds Navn!« tænkte Thorsen, idet han begyndte at læse Indgangsbønnen.

Men i samme Øjeblik lød en høj, kraftig Røst gennem Kirken:

»Fordømt være du, Andreas Thorsen!«

Kirkesangeren vendte sig om og saa Lamik Nikkut, der stod oppe paa Prædikestolen og med vredesglødende Ansigt stirrede ned paa ham.

»Stig ned, Lamik Nikkut!« sagde Thorsen roligt, idet han igen vendte sig om mod Menigheden og begyndte at bede:

»Fader vor, du som er i Himlen.«

»Du lyver, Andreas Thorsen!« raabte Lamik Nikkut, idet han styrtede ned fra Prædikestolen og frem i Koret. »Du skulde sige: »»Fader vor, du som er i Helvede!«« thi din Fader er Djævlen. Slutter eder til mig, Samer! En saadan Lærer bør ikke taales! Ned med ham til Afgrunden, og i Afgrunden er Rædsel!«

Lappen var næsten imponerende skøn, som han stod der med funklende Øjne, Huen revet af Hovedet, og Ordene strømmende fra hans Mund i ildfuld Veltalenhed.

»Jeg er opstanden uden Kød!« raabte han. »I Kraft af Aanden er jeg sand Gud, og i Kraft af min menneskelige Natur er jeg tillige sandt