levned han ingenlunde bekymret sig om ; og om han ikke som jeg hadde en Noas ark og en hest som kunde trækkes op, lekte han istedet av hjertens lyst med spurvene som han fanget, hundene som streifet om som han selv, og endog med hestene i stalden, indtil kusken sendte ham ut av døren paa soplimen. Han var fri og dristig. Nede fra gaardsrummet som var hans faste tumleplass, saa han paa mig i vinduet som man ser paa en fugl i bur.
Dette gaardsrum var meget livlig, for der færdedes tjenestefolk og dyr av alle slag. Det var stort; husvæggen som stængte mot syd var dækket av en gammel knudret og mager vinranke; over den var der en solskive hvorfra sol og regn hadde visket ut tallene, og denne skyggenaal som gled umerkelig paa muren, forundret mig. Av alle de fantomer som jeg fremmaner, er dette gamle gaardsrum ett av de underligste for nutidens parisere. Deres gaardsrum er paa fire kvadratmeter; man kan der se en flik av himmelen saa stor som et lommetørklæde, over fem etasjers utoverhængende matskaper. Det er et fremskridt, men et usundt fremskridt.
Det hændte en dag at dette gaardsrum som var saa livlig, hvor konerne om morgenen kom og fyldte krukken ved pumpen og hvor kokkepikerne ved sekstiden pleiet at skylle sin salat i en messingkurv mens de underholdt sig med staldknegterne, det hændte at dette gaardsrum blev revet op. Man rev det bare op for at brolægge det paanyt; men da det hadde regnet under arbeidet, var det meget sølet, og Alphonse, som levet der som en satyr i sin skog, var fra isse til fotsaale av jordens farve. Han bar brostener med liv og lyst. Saa løftet han hodet, og da han fik se mig inde-
