hugget ind i et vældig kyllinglaar, saa han ut som en liten Herkules som slukte sin kølle.
Han spiste uten at merke det, glemte at drikke og snakket ustanselig.
– Mor, hvad er en grøn kylling for noget?
– Det kan ikke være noget andet end en papegøie, svarte pariserinden meget letsindig.
Saaledes blev André forledet til at kalde sin bestefars ænder for papegøier, hvilket gjorde hans beretninger overmaade dunkle.
Men det var ikke let at bilde ham noget ind.
– Mor, vet du hvad bestefar har sagt mig? Han sir at det er hønerne som laver eggene. Men jeg vet godt at det ikke er. Jeg vet jo at det er frugtmanden i Avenue de Neuilly som laver dem; og saa blir de bragt til hønerne for at de skal varme dem op. For hvordan skulde hønerne kunne lave egg, mor, naar de ikke har hænder?
Og André fortsatte med at utforske naturen. Naar han vandret med sin mor i skogen, gjennemlevet han alle Robinson Crusoe's stemninger. En dag mens enken sat under en ek ved veikanten og arbeidet paa sit broderi, fandt han en muldvarp. En muldvarp er et stort dyr. Det er vistnok sandt at denne var død. Den hadde endda blod paa snuten. Hans mor ropte :
– André! vil du værsaagod la det fæle dyr være. Skynd dig og se derop i træet. Og han fik øie paa et ekorn som hoppet fra gren til gren. Hans mor hadde ret, et ekorn er vakrere end en muldvarp.
Men det var altfor hurtig væk, og André spurte om ekornene hadde vinger. En forbigaaende, hvis mandige og frimodige ansigt var indrammet av et vak-
