agtet av alle sine elever. For barn bedømmer med fuldkommen sikkerhet sine læreres aandelige værdi. Jeg tænker endnu idag hvad jeg for fem og tyve aar siden tænkte om den ufordragelige pukkelryg og om den hæderlige Charron.
Men aftenen sænker sig over Luxembourg-havens plataner, og det lille fantom som jeg hadde fremmanet svinder i mørket. Farvel, lille jeg som jeg har mistet og som jeg stedse vilde sørge over, hvis jeg ikke fandt dig forskjønnet igjen i min søn!
Jeg hadde været et meget opvakt barn, men henimot syttenaarsalderen blev jeg idiot. Min generthet var da saa stor at jeg ikke kunde hilse eller sætte mig ned i andres selskap uten at sveden fugtet min pande. Kvinders nærvær hensatte mig i den største forvirring. Jeg overholdt efter bokstaven en leveregel fra Jesu Kristi Efterfølgelse som man hadde lært mig i én av smaaklasserne og som var blit sittende fast i min hukommelse, fordi versene, som er av Corneille, syntes mig underlige:
Flygt med id fra kvinders omgang,
at du falder ei med spot.
Men befal til Herrens godhet
dem hvis sjæl av dyder prydes.
Møt dem kun med raskt farvel ;
elsk dem alle, men i Herren!
Jeg fulgte den gamle mystikers raad; men naar jeg fulgte det, var det ganske mot min vilje. Jeg
