almene formaal: at frembringe alt hvad alle de enkelte individer tilsammen har brug for. Thi kun hvis det sker, kan kjæmpeapparatet faa sin fulde nyttevirkning, og produktionen altsaa komme til at gi det samme resultat som om hvert enkelt menneske hadde ejet et privat produktions-apparat, der tidoblet hans individuelle evne.
Men at lægge produktionen paa det fælles apparat an med det store almene formaal for øje, det kræver en almen-aand og en samfunds-intelligens, som desværre endnu ikke er forhaanden blandt menneskene — almen-aandens og samfunds-intelligensens udvikling i det nittende aarhundrede har nemlig sørgelig nok ikke holdt skridt med udviklingen af den produktive evne. Og deri ligger altsaa aarsagen til det mærkelige fænomen, at skjønt menneskene i det forløbne hundrede aar lidt efter lidt har faat sin produktions-evne meget mere end tidoblet, saa er massen af dem hele tiden vedblit at være lige saa fattige som de var — ja nøden er endog voxet iblandt dem.
Dette vanvittige fænomen der som en blodig haan mod al menneskelig fornuft springer lige i øjnene paa enhver, leverer jo ved sin fortsatte existens det mest lysende bevis paa den nulevende slægts forunderlige idioti. Og at existensen af et sligt fænomen ikke forlængst har bragt menneskene til eftertanke og vakt tillive i deres hjerter og hjerner den smule almen-aand og samfunds-intelligens som skal til for at bringe idiotien til at vige, saa alle kan faa del i den tidoblede produktionsevne — det synes virkelig hartad ubegribeligt.
