det øjensynligt for enhver, at den under de givne forhold var absolut uløselig.
Naar derfor revolutionen under saadanne omstændigheder alligevel bibeholdt ejendomsretten og bare flyttet den over paa nogen flere hænder, da betød det intet andet, end at den lod ejendomsretten til produktionsmidlerne i hænderne paa et utal af personer som ingen oversigt hadde eller kunde skaffe sig, hverken over befolkningens behov eller over dens produktionsevne, og som derfor var absolut ude af stand, baade til at ordne produktionen efter behovet, og til at skaffe enhver hans i del i produktionens resultat.
Med andre ord: for de individer paa hvis hænder revolutionen flyttet ejendomsretten til produktionsmidlerne over, var det en komplet umulighed, selv med den bedste vilje af verden, at bruge denne ejendomsret til det den var indstiftet for.
KAPITEL III
Revolutionsmændene mente, at den fri konkurrence
kunde løse ejendomsrettens opgave
Langtifra! mente revolutionsmænderne — det var slet ingen umulighed, tværtimod: Naar alle og enhver som i det hele taget har vilje og evne til at drive en produktion, frit konkurrerer om at tilfredsstille den faktiske efterspørgsel efter de forskjellige produkter,
