da vil jo produktionen gansek af sig selv, rent automatisk, komme til at ordne sig efter befolkningens behov; dertil behøves slet ingen oversigt fra de konkurrerende producenters side. Og denne automatiske ordning af produktionen er desuden den billigste for befolkningen; thi gjennem den fri konkurrence drives jo priserne ned til det mindst mulige, og befolkningen faar altsaa det mest mulige for sit arbejde. —
At produktionen gjennem den fri konkurrence automatisk vilde komme til at regulere sig selv efter befolkningens behov, det var altsaa den skjæbnesvangre kolos-vildfarelse, hvori revolutionsmændene svævet, og for denne vildfarelses skyld er det, at menneskene endnu den dag idag træller videre under ejendomsrettens og pengenes jernaag — og vil maatte vedbli at gøre det indtil den dag da de blir færdige med at organisere sin ny revolution, den egentlige, den rigtige, den som ikke længer vrøvler med at flytte ejendomsretten hid eller did, men som kort og godt hiver baade ejendomsretten og den saakaldte „fri“ konkurrence overbord, saa man aldrig hører gjete dem mere, uden i historiebøger og i gamle sagn.
Det laa i sagens natur, at den fri konkurrence umulig kunde ordne produktionen efter befolkningens behov. De konkurrerende producenter kunde nemlig ligesaa lidt drive sin produktion uden penge, som de selv kunde leve uden at spise mad. Og pengene, det er jo den automatiske bræmse paa den menneskelige virksomhed! Penge-systemet, det er jo det store bræmse-værk hvor mama Produktion sidder indestængt og
