uafhændelige ejendom; thi kun som ene-indehaver af alle produktions-apparater er det at han kan bevare den oversigt, der sætter ham istand til, paa den ene side at indrette produktionen efter behovet, og paa den anden side gjennem sine priser at regulere kjøbeevnen efter produktionen, saa fordeligen kan gaa iorden. Kun som ene-indehaver af alle produktions-apparater er det, at han kan realisere ejendomsrettens almene formaal.
Selvfølgelig vilde ogsaa en flerhed af personer, om al ejendom blev overdraget til dem, paa samme maade kunde løse ejendomsrettens opgave — saasandt de organiserte sig med dette formaal for øje, og i kraft af sin organisation beholdt den nødvendige oversigt over produktion og behov.
Men al ejendom kunde jo ikke paa revolutionens tid, selv ikke i det enkelte land Frankrig, overdrages til én eller flere personer, so vilde paata sig at ordne produktionen og godernes fordelig i overensstemmelse med alles tarv — mod at de altsaa, i kraft af sin ejendomsret til alt, fik adgang til, naar produktionen af det nødvendige for alle var organiseret, da først at bevilge sig selv den luxus de hadde trang til, før de skred til at organisere nogen produktion af luxus for alle. Ingen enkelt mand, og intet konsortium af mænd kunde paa revolutionens tid paata sig at løse en saadan opgave; dertil var menneskene for mange, aftstandene for store, kommunikations-midlerne for daarlige. Og heller ikke faldt det nogen med en tanke ind at stille sig den opgave — i den grad var
