mellem de to parter, til begge parters gjensidige fordel — at la revolutionen røre ved selve ejendomsinstitutionen vilde derfor være fuldstændig meningsløst.
Saadan tænkte revolutionsmændene om ejendomsretten, og derfor blev den ikke kastet overbord under den store revolution.
KAPITEL II
Den eneste form i hvilken ejendomsretten kunde
løse sin opgave var praktisk ugjennemførlig
Rent theoretisk saa jo denne tankegang ikke saa dum ud, men praktisk set var den det pure vanvid.
Hadde al ejendom kunnet overdrages til en enkelt mand — ja da vilde ejendomsretten i hans haand ganske vist vært istand til at opfylde sin bestemmelse. Den Ene, der i kraft af sin ejendomsret til alt kan tvinge alle de andre til uafladelig at arbejde, saasandt de vil leve, han kan ganske rigtig paata sig at ordne produktionen og sørge for at alle faar sin del i det der blir produceret. Thi ikke blot beholder han, som ene-indehaver af alt, den oversigt over produktionen som dertil er nødvendig; man hans private interesse vil heller aldrig kunne komme i strid med hvad der tjener til alles tarv. Hvor luxuøst end den Ene er
