erne var ophævet, hadde de konkurrerende borgere — ogsaa for at tjene penge — frembragt akkurat det samme resultat ved deres lave priser. Lave priser eller høje, det var altsaa eins bier — det at der skulde tjenes penge paa produktionen virket som en bræmse paa haandværkets og industriens virksomhed.
Selvfølgelig var det ikke de konkurrerende borgeres hensigt at frembringe denne indskrænkning af produktionen; de stod sig jo bedst paa at produktion og omsætning var saa stor som mulig. Men de var jo nødt til at tjene penge hvis de ikke vilde gaa fallit, og da de ingen privilegier hadde, men var nødt til at konkurrere med hverande, sa kunde de ikke tjene penge uden ved saa lave priser, at det var dem umuligt at betale en arbejdslæn der sikret befolkningens kjøbeevne — og dermed var altsaa haandværk og industri nødt til at indskrænke sin virksomhed indtil det latterlige. De konkurrerende borgeres penge-formaal virket altsaa, uden at det fra deres side var tilsigtet, ganske af sig selv, rent automatisk, som det uhyggeligste af alle uhyggelige bræmse-apparater paa haandværk og industri.
Hvorfor sa da ikke haandværk- og industri-arbejderne til de konkurrerende borgere:
—I leder produktionen med det formaal at tjene penge — det gaar til helvede. Det samme gjorde jere forgjængere, privilegiernes indehavere — det gik ogsaa til helvede. Jere forgjængere søgte at tjene sine penge ved høje priser. I søger at tjene jere ved lave. Men lave priser eller høje, det gjør ingenting til sagen;
