hvad der fører fanden ivold er, at det der produceres skal sælges for at der kan tjenes penge paa det. Lad os altsaa være fri for jeres salg og jere priser og jer pengetjening — produktionen er til at producere med, ikke til at tjene penge paa.
I ser jo selv:
Der sidder I nu med jere lagere propfulde af varer som ikke kan sælges — og en produktion som omtrent ingenting længer producerer. — Hvorfor? spør vi. — Jo, svarer I: fordi der er overproduktion! fordi der er ingen som har brug for at kjøbe det der allerede er produceret! Der indøæber jo ingen ordres mere — til hvad nytte altsaa at fortsætte produktionen?!
Men dette med „overproduktion“ er jo bare noget tøv! Bekjendtgjør I kun, at prisen paa alle jere varer herefter er nul, og ordres i massevis vil øjeblikkelig indløbe fra alle de sørgelige mange, der haardt trænger jere varer, men ikke ser sig istand til at betale deres pris. Effektuér I de ordres, og I vil ikke blot med nytte kunne sætte produktionen igang igjen, men I vil desuden ved hjælp af de uafladelig indløbende ordres endelig engang faa at vide, hvad der i virkeligheden er brug for, og hvad der altsaa bør produceres — noget I aldrig tilforn har vidst eller bryd jer om at vide, og noget I heller aldrig vil kunne faa at vide, saalænge jere varer koster penge. Og naar I altsaa har faat det at vide, da kan I begrænse produktionen saa der ikke blir overproduktion, da kan I begrænse produktionen som den kan og bør begrænses, nemlig efter de faktisk forhaandenværende behov — der intetsomhelst
