en række opfindelser: nye redskaber som indsparet abejdskraft, og nye dyrkningsmethoder som øget jordens afkastning. Det kostet penge at anskaffe disse nye redskaber, og det kostet penge at bringe de nye methoder i anvendelser; og bonden som ikke hadde faat sit første udlæg tilbage, hadde ikke disse penge. Han tog imidlertid dristig op laan paa sing jord, de nye redskaber blev kjøbt og han gik igang med de nye kostbare dyrknings-methoder — i det glade haab at jordens øgede afkastning skulde gi ham pengene tilbage med renter og mere til. Det skede imidlertid ikke. Den nye øgning af produktionen hadde et nye prisfald tilfølge, bonden fik heller ikke denne gang sit udlæg tilbage — og nu sad han altsaa med gjæld paa sin gaard. Alligevel gav han sig ikke. Jordbrguet gjorde jo stadig nye fremskridt, jordens produktion kunde altsaa stadig øges, naar man bare fulgte med tiden, og udsigten til en rigere høst virket paa bonden som en uimodstaaelig fristelse. Derfor optog han stadig nye laan paa sin ejendom og fulgte med sin tid og øget sin produktion — saalænge det var ham muligt. Men hvergang produktionen øget, sanm priserne; aldrig fik han sine udlæg tilbage, mere og mere forgjældet blev han — og maatte altsaa tilslut gi ævret op. Dels kunde han nemlig ikke faa laant mere paa sing jord, og dels opdaget han med skræk, at renter og afdrag paa den gjæld han hadde stiftet, udgjorde et saa stort aarligt beløb, at naar det var betalt, hadde han ingenting tilbage at leve af. Nedslagen og modløs opgav saa bonden enhver tanke paa videre at forbedre sit jordbrug,
