lige godt at være hvad den altid hadde vært og bestandig maattet være, fordi det er dens inderste væsen og natur: den djævelske magt som tvinger al menneskelig virksomhed ind under penge-formaalenes automatiske bræmse, og derved hindrer menneskene fra at ta sigte paa det store almene formaal.
Penge-formaalenes automatiske bræmse...
Dengang ejendomsretten endnu sad paa de faas hænder, var det afgiften til grundejeren som lammet jordbruget og bragte hungersnød over langene. At lamme jordbruget laa ganske udenfor grundejerens hensigt. Naar han forpagtet bort sin jord var det netop for at der skulde bli produceret saameget som muligt paa den. Men naturligvis vilde han ha sig sin ejendomsret betalt — kunde han ikke tjene penge paa sin ejendom var den jo ikke værd at ha! Skulde imidlertid jordbruget tjene disse penge til grundejeren for at betale hans ejendomsret, saa kunde ikke forpagteren skaffe sig den nødvendige redskab og folkehjælp — og dermed var jordbrugets virksomhed lammet. Det penge-formaal grundejeren i kraft af sin ejendomsret paatvang jordbruget, virket altsaa, uden at det fra hans side var tilsigtet, ganske af sig selv, rent automatisk, som en bræmse paa jordbrugets virksomhed og sat jordbruget ud af stand til at realisere sit eget formaal som jo var at producere mad til alle.
Og det var altsaa grundejerens ejendomsret til jorden, som tvang jordbruget ind under dette automatiske bræmse-apparat.
Hvad der samtidig hadde lammet haandværk og
