organet paralyseret inde i pengefælden, saa menneskeheden foreløbig var ude af stand til at begive sig ud paa sit store verdens-æventyr; nej samtidig blev ogsaa det sensitive organ saagodsom kvalt under ejendomstanker og pengebekymringer og under iagttagelse af moralske regler og forskrifter, som var affødt af økonomiske hensym — saa heller ikke det enkelte menneskes liv kunde komme til at arte sig som et æventyr. Og hele menneskelivet sank dermed sammen til det farveløseste graat-i-graat.
Men paa den dag da økonomien, ved ejendomsrettens og pengenes afskaffelse, fra at være menneskehedens store hovedbeskæftigelse er reduceret til et fornøjeligt lidet tidsfordriv, hvormed det behager menneskene at fylde et par ledige timer af sin dig, paa den dag begynder ikke blot tænkeorganet at fungere og menneskeheden drager begejstret ud paa sit verdens-æventyr; men samtidig trær ogsaa det sensitive organ i fuld virksomhed — og menneskenes følelsesliv folder sig da ud i hele sin naturlige rigdom. Fra den dag af lever hvert enkelt menneske ikke blot med i det store verdens-æventyr; han oplever ogsaa, midt inde i verdens-æventyr, sit eget rige personlige æventyr der fylder hans sind med lykke — og alle disse personlige æventyr fletter sig ved menneskenes samliv ind i hverandre til et vidunderligt hele, saa livet paa vor jord faar en farvepragt, hvorom vi stakkels prengefælde-mennesker end ikke formaar at danne os nogen forestilling.
Med andre ord: HVert enkelt menneske lever fra
