Side:Anarkiets bibel (1906).djvu/468

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


i døden. Men mennesket lever ikke alene af den glæde han føler ved sin livsgjerning, han lever ogsaa af kjærlighed. En lykkelig kjærlighed vil derfor kunne redde hans liv — og kanske vil saa hans kjærlighedslykke kunne vække slumrende evner i ham og sætte ham istand til alligevel at udrette noget i sin livsgjerning, saa han til syvende og sidst dog blir helt ud lykkelig.

I ethvert fald: de mislykkede individer er kun de enkelte faa. Massen af vore børn trær efter en vidunderlig lykkelig barndom glædesstraalende ind i livet for hver især at realisere sin livsdrøm, ved hver paa sin selvvalgte maade at delta i menneskehedens æventyrlige felttog imod den fiendtlige natur. Og mens den rolle det enkelte menneske spiller i det store verdensæventyr lægger beslag paa hele hans daadskraft, saa folder hans følelsesliv sig uhindret af moralske forskrifter og regler frit og ubundet ud i den indre verden han fører med sig i sit eget hjerte — og det personlige æventyr han oplever i denne indre verden fylder hans liv med en rigdom, som vi stakler der tilbringer vort liv herinde i pengefælden, endnu kun dunkelt formaar at ane.

To vidunderlige organer blev i tidernes morgen skjænket menneskeheden i vuggegave: det store tænke-organ, der skulde sætte menneskene istand til at erobre universet — og det store sensitive organ, der skulde fylde verden med menneskelig lykke. Men fra den dag af da menneskeheden fejgt bøjet sig ind under pengenes aag og gjorde det økonomiske erhverv til sin store hovedbeskjæftigelse, blev ikke blot tænke-