midlerne og skrider til at organisere en produktion der dækker det fri forbrug. — Hvor lang tid og hvor megen møje det vil koste at organisere en saadan produktion, derom kan vi ikke paa forhaand danne os nogen begrundet formening. Men det ved vi, at fra den dag af da vi har overtat produktionen vil alt hvad der heder fattigdom for evig være forsvundet fra vort land — og at fra samme dag af maa vi begynde at opdrage vore børn paa en helt anden maade end vi nu gjør. Maalet for vore børns opdragelse blir nemlig da ikke længer at sætte dem allesammen istand til at tjene penge naar de blir voxne; det blir at sørge for at hver enkelt én af dem finder frem til den virksomhed der svarer til hans sjæls trang, saa hans liv kan komme til at falde sammen med hans livsdrøm, og gjøre ham lykkelig. Vore børn kan derfor fra den dag af ikke længer opdrages under tvang, de maa nødvendigvis opdrages i frihed. Vi maa med andre ord da gjøre skolen til en fri institution, hvor lærerne er nogen venlige hyggelige mennesker, der ingen anden grund har til at optræde som lærere, end den at de finder sin glæde i at vække børns interesse for det, der interesserer dem selv, for derefter at vejlede dem under deres arbejde — og hvor børnene kan komme og gaa ganske som de selv vil, og ta fat der hvor deres interesse er vakt og ikke andre steder, saa skolen kan bli deres barndoms glæde, og barndomstiden en lykkelig tid, hvor den verden hvori de er født lidt efter lidt oplader sig for deres undrende og interesserte blik indtil de blir saa hjemme i den, at enhver af dem ud
