ning, da er dermed jordbunden forberedt for den sæd vi agter at udsaa. Allerede imorgen prædiker vi da ikke længer for døve øren. Og er der saaledes allerede fra imorgen af skaffet ørenslyd for evangeliet om pengenes afskaffelse, da kommer Anarkiets ti tusen apostle ganske sikkert ikke til at gjøre én, de kommer til at gøre mange proselyter hver, i det tre-aar vi nu gaar imøde. Men la mig ikke ta munden for fuld; la mig ganske beskedent gaa ud fra, at vi i de kommende tre aar bare formaar at aabne øjnene paa tre — siger og skriver tre — medborgere hver, og at jeg altsaa naar jeg idag om tre aar, sammen med et par kammerater, atter indfinder mig i denne sal, med valgstatistiken i haanden kan offentlig konstatere, at der nu staar 40,000 vælgere bag os — at der med andre ord da ikke længer staar ti, men fyrgetyve tusen mand færdige til, naar tiden er inde, at overta landets produktion.
Nuvel, disse 40,000 mand vil da si til hverandre: — Brødre! dersom vi, og de der herefter slutter sig til os, ikke gør daarligere arbejde i de aar som kommer, end Anarkiets ti tusen apostle har gjort i de tre aar som er gaat, da vil vor organisation om 3 aar tælle 160,000 mand; om 6 aar 640,000; om 9 aar 2½ million — og om 12 aar 10 millioner. Vi vil da idag om tolv aar ha besat hver eneste plads i nationalforsamlingen — og naar vore politiske repræsentanter er traadt sammen og i sit første møde enstemmig har dekreteret eiendomsrettens og pengenes afskaffelse, saa bemægtiger vi os i en haandevending produktions-
