virkelig være muligt at der i vort land findes ti tusen voxne fornuftige mennesker som for alvor mener det lar sig gjøre at afskaffe ejendom og penge og la enhver faa lov til at bruge hvad han selv lyster uanseet enten han gider bestille noget eller ej?! — det klinger jo aldeles utroligt. Indtil idag har vi staat i den formening at det var bare nogle ganske faa, mer eller mindre skrullede individer, som omgikkes med den barokke idé at ville afskaffe pengene — og da vi gik ud fra at de fyre var modne til daarekisten gad vi ikke laane øre til deres præk. Men nu viser det sig altsaa pludselig, at deres tal er ti tusen, at de er ifærd med at organisere en planmæssig propaganda for pengenes afskaffelse — og at de haaber senest inden 30 aar at ha gjort os allesammen til deres proselyter! Hvordan i al verden kan dette hænge sammen?... Har hver eneste én af disse ti tusen mand en skrue løs, eller skulde der virkelig være noget i deres paastand om, at ejendom og penge er roden til alt ondt og at naarsomhelst vi bare selv vil kan vi ved at afskaffe pengene fuldstændig befri os for alle de sociale onder, hvorunder vort samfund lider? — Sandelig, vi ved ikke længer hvad vi skal tro. At ti tusen mand, efter hver især at ha tænkt tingen igjennem, enstemmig er kommen til dette mærkværdige resultat er ganske vist ikke noget afgjørende bevis for at de har ret. Men at vi andre, alle millionerne, som aldrig har ofret denne sag en tanke, finder deres resultat sindssvagt, er heller ikke noget bevis for at de har uret. Og én ting er ganske klar —: tanken om at ville af-
