staar i hans magt for ogsaa at aabne øjnene paa alle dem han maatte komme i berøring med. Vi mener da ikke at være for sangvinske naar vi tror at det vil kunne lykkes os alle ti tusen i de kommende 3 aar at aabne øjnene paa ialfald én — siger og skriver én — medborger hver, saa vi kan møde tyve tusen mand stærk til de næste politiske valg. Og gaar vi videre ud fra, at alle vor organisations medlemmer vedblivende hvert nyt tre-aar gjør ialfald én proselyt hver, da vil vi jo om 6 aar være 40,000; om 9 aar 80,000; om 12 aar 160,000; om 15 aar 320,000; om 18 aar 640,000; om 21 aar 1¼ million; om 24 aar 2½ million; om 27 aar 5 millioner — og om 30 aar 10 millioner.
Senest inden 30 aar fra idag af vil vi altsaa kunne skride til at afskaffe ejendomsretten og la lykken faa lov til at holde sit indtog i vort land.
Men højst sandsynlig vil vi kunne gjøre det længe før. Efterhvert nemlig som vor organisation voxer sig fra ti tusen opover mod de ti millioner og den store forløsningens dag rykker os nærmere og nærmere ind paa livet, vil vor propaganda falde stadig lettere og lettere, og vort antal kommer til at voxe med stadig øgende fart.
Og allerede fra imorgen af begynder denne væxt. Naar referaterne af dette møde iaften foreligger for den hele befolkning vil masser af mennesker som hidtil foragtelig har vendt os ryggen forbausede tænke ved sig selv:
— Drømmer vi eller er vi vaagne —: kan det
