— Var dette forslag blit indsendt til os fra en udenforstaaende, vilde jeg ha foreslaat: „sagen henlægges“; da det er fremsat af et medlem i vor egen midte er jeg nødt til at la det behandle. Sende det til forberedende behandling i en komite vil imidlertid være meningsløst, jeg foreslaar derfor at det behandles strax — og da ingen derimod har gjort nogen indvending gir jeg ordet til forslagsstilleren der ønsker at begrunde sit forslag. Og anarkiets første politiske repræsentant vil da rejse sig og tale saaledes:
Hr. Præsident!
Lad mig strax begynde med at si at jeg ikke har fremsat mit forslag i haab om at faa det vedtat nu med det samme. Tværtimod. Om denne forsamling i et anfald af momentant vanvid vedtog at afskaffe ejendomsretten allerede idag, da vilde jeg stemme imod, fordi en saadan beslutning ikke for øjeblikket lar sig gjennemføre. Ejendomsretten lar sig ikke afskaffe paa mer end én maade, nemlig ved at befolkningens masse bemægtiger sig produktionsmidlerne og organiserer en produktion, der dækker det fri forbrug. Vi kan altsaa ikke gaa hen og dekretere ejendomsretten afskaffet før massen af vort lands befolkning staar parat til at overta produktionen — og det gjør den for øjeblikket jo slet ikke. De eneste der til dato har organiseret sig med dette formaal for øje er flertallet af vælgerne i min kreds, med samt vore slagne meningsfæller i de andre kredse, og valgstatistiken viser at vi alle tilsammen ikke udgjør mere end godt og vel ti tusen mand. Men for at kunne overta lan-
